Nej, en glastilbygning bør være både lun og tør om vinteren – forudsat at den er opført korrekt. Nøglen ligger i valg af materialer, og her spiller ruderne en afgørende rolle. Store vinduespartier er nemlig ikke lavet af almindeligt glas, men af termoruder, som er udviklet til at holde effektivt på varmen. Dermed undgår man store varmetab, som ellers ville være almindelige ved enkeltlagsglas.

Hvad er termoruder?

Termoruder er en samlebetegnelse for vinduesruder, der består af mindst to lag glas med et isolerende mellemrum imellem. Tidligere bestod traditionelle termoruder primært af to eller tre lag almindeligt glas. Siden teknologien blev introduceret, har udviklingen dog været markant, og moderne termoruder tilbyder en langt højere isoleringsevne.

 

Optiméringen skyldes blandt andet en tynd metalbelægning på det inderste lag glas. Belægningen fungerer som et usynligt filter, der reflekterer varmestrålerne tilbage i rummet i stedet for at lade dem slippe ud. Det betyder, at varmen bliver inde, og at man ikke behøver at skrue yderligere op for varmen i vintermånederne. Derudover forstærkes isoleringsevnen, når hulrummet mellem glassene fyldes med isolerende gas som argon eller krypton.

 

Tre-lags termoruder er det valg, der giver den bedste isolering. De reducerer varmetab og giver et mere stabilt indeklima – også i perioder med hård frost.

Termoruder eller energiruder – hvad er forskellen?

Selvom navnene varierer, taler man grundlæggende om den samme type rude. Energiruder er blot et af flere navne for moderne termoruder. De kan også omtales som lavenergiruder, energitermoruder eller lavenergitermoruder.

 

Fælles for dem alle er, at de er udviklet til at mindske varmetab og udnytte solens energi bedre. Det betyder, at glastilbygninger i dag kan opnå et komfortabelt indeklima året rundt, uden at energiforbruget stiger unødigt.

Hvor meget varme må glasydervægge tabe?

I Bygningsreglementet findes der klare krav til, hvor meget varme både almindelige ydervægge og glasydervægge må tabe. For glasydervægge gælder det, at energitilskuddet ikke må være lavere end -17 kWh/m² om året.

 

Energistilskuddet er et tal, der udtrykker, om vinduespartiet samlet set tilfører bygningen varme eller står for et varmetab. Et vindue kan for eksempel bidrage positivt, når sollyset opvarmer rummet. Omvendt vil et dårligt isoleret vindue koste energi, fordi varmen slipper ud.

 

Med reglen sikrer man, at glasvæggene ikke mister mere end -17 kWh/m² om året. Det betyder også, at moderne glastilbygninger med korrekt valgte energiruder lever op til gældende krav og bidrager til både komfort og energieffektivitet.

Sådan sikrer du en varm og behagelig glastilbygning

For at din glastilbygning kan bruges året rundt, spiller ruderne den største rolle. Men der er også andre faktorer, der påvirker det samlede indeklima:

  • Korrekt isolering i tilstødende konstruktioner: Selv de bedste ruder kan ikke kompensere for kolde overgange mellem glas og vægge.
  • Ventilation: God udluftning reducerer fugt og kondens, som ellers kan opstå i glaspartier.
  • Placering i forhold til solen: En sydvendt glastilbygning kan give et naturligt varmetilskud om vinteren.

En velplanlagt glastilbygning giver dig et ekstra opholdsrum, der ikke kun fungerer i sommermånederne, men også byder på et lunt og behageligt miljø i vinterhalvåret.

 

Glastilbygninger er langt fra kolde og fugtige, når de er opført korrekt med moderne termoruder eller energiruder. De isolerer effektivt, holder på varmen og lever op til Bygningsreglementets krav til varmetab. Med den rette sammensætning af materialer kan du trygt udnytte din glastilbygning hele året.